top of page

Nye skatteregler på vej på kryptovalutaområdet?

I en pressemeddelelse af 8. juni 2021 oplyser Skatteministeriet, at Skattelovrådet anmodes om at se nærmere på reglerne for kryptovaluta.


Der findes ikke i dag særskatteregler rettet mod kryptovaluta. Dette er anderledes end, hvad der f.eks. gælder for andre aktivklasser som aktier og fast ejendom. Skattemæssigt behandles kryptovaluta som f.eks. Bitcoins, Ethereum, Polygon mv. efter statsskatteloven fra 1903.


I forhold til om salg af kryptoaktiver skal beskattes eller ej afhænger dette således af statsskattelovens regler om en subjektiv spekulationsbeskatning. Det betyder, at der i princippet skal ske en subjektiv vurdering af kryptoejerens hensigt på tidspunktet, hvor kryptoejeren købte det pågældende kryptoaktiv.


Selvom statsskatteloven i udgangspunktet opererer med et princip om, at en opgørelse af om der er en avance eller et tab på et aktiv skal ske efter et aktiv-for-aktiv princip, anvender Skattestyrelsen i de fleste tilfælde et såkaldt FIFO-princip (first in first out), som kan føre nogle uhensigtsmæssige resultater for den, som har ejet kryptoaktivet.

Problemer med fejlindberetninger Skatteministeren har bedt Skattelovrådet se på den regulering, som pt. gælder på området.


Skattelovrådet skal udarbejde sine anbefalinger til ny lovgivning senest 2023, og det må forventes, at dette vil medføre en række pligter for ejere af kryptovaluta, ligesom det er forventeligt, at erhvervsdrivende, som professionelt sælger eller opbevarer kryptovaluta underlægges indberetningspligter til Skattestyrelsen.

Hvilken betydning han Skatteministeriets pressemeddelelse for dig? Der er således fortsat lange udsigter til en klar retsstilling på området, og hvis du har eller påtænker at erhverve eller sælge kryptovaluta kan anbefales det, du søger rådgivning herom.

Så er du velkommen til at kontakte advokat og partner i ADVORA Niels Gade-Jacobsen, der siden 2014 har rådgivet om beskatning af bitcoins og anden kryptovaluta, og som er en af Danmarks førende advokater inden for området.

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page